Opskrift på Yvons Discovery confit løg
Denne lille lækre confit kan bruges som tilbehør til gedeost, svine og lammekød, camembert, brie og lun
leverpostej. Eller….. mulighederne er uendelige.
Confit er en traditionel fransk konserverings/sylte metode. I denne opskrift har vi brugt Discovery og øl- og
mælkebøtte eddike fra Westjyst Smag.
Ingredienser
500g løg
1dl Mælkebøtte eddike
25cl øl eddike
1 dl Discovery
50g sukker
50g honning
2 cl rapsolie
25g smør
3 knuste peberkorn
1 tsk reven appelsinskal
lidt salt.
Brug en træske til at røre i gryden.
Fremgangsmåde.
1. Skræl løgene. Halver og snit løgene i aflange stykker.
2. Varm olie og smør i tykbundet gryde
3. tilsæt løg, salt, peber og lad simre ved svag varme i 20 minutter uden at få farve.
4. Tilsæt sukker, honning og reven appelsinskræl og lad simre videre i 10 minutter
5. Tilsæt Mælkebøtte eddike og Discovery.
6. Lad simre ved svag varme i 30 minutter. Rør jævnligt.
7. Tilsæt øl eddike. Simre i 5 minutter. Smag til med salt og peber.
8. Hæld i rengjort sylteglas.
9. Lad afkøle. Dagen efter stil i køleskab til den skal bruges.